Presse kontakt

At få sin virksomhed og sine produkter nævnt i pressen er en af de allermest effektive former for markedsføring. Det kan derfor godt betale sig at skabe en fornuftig presse kontakt.
Men hvordan bærer man sig ad? Hvis din virksomhed er nystartet eller du bare aldrig rigtigt have været i medierne, så er det altid godt hvis man kender en journalist, som kan overtales til at bringe en god historie.

Uanset om du kender en journalist eller ej, skal du i hvert fald give journalisterne de optimale arbejdsbetingelser, så chancen for at de bringer din historie er optimal. Dette gøres ved at skrive pressemeddelser. En god pressemeddelse øger chancerne for at blive nævnt i medierne. Se her hvordan du skrive gode pressemeddelser.

Målret din presse kontakt

Der findes et hav af medier, og med mindre du sætter det meste af din tid af til presse kontakt, så er det umuligt at du ud til alle medier. Derfor må du foretage en sortering og prioritering. Spørg dig selv om følgende ting:

Sidstnævnte punkt drejer sig hovedsageligt om TV stationer som DR1 og TV2. Disse har ganske enkelt så mange seere at omtale her er guld værd. Jeg blev på et tidspunkt interviewet til TV2 Nyheder, hvilket gav så mange besøgende til en af mine hjemmesider at serveren gik ned (og der skal en del til).

For at spare tid kan du benytte et af de forskellige systemer der findes til presse kontakt. Disse giver dig mulighed for at sende dine pressemeddelser ud til flere medier på én gang. Du kan også målrette til en bestemt kategori.
Endelig er det muligt at lade specialiserede PR bureauer varetage din presse kontakt. Så slipper du for besværet, men dette er jo ikke altid lige billigt. Omvendt er der måske bedre chancer for gode resultater, og så kan det jo godt vise sig at være pengene værd.